BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ledende overbioanalytiker til Afsnit for Klinisk Biokemi, Glostrup. Vil du være med til at skabe en arbejdsplads med høj faglig udvikling og godt arbejdsmiljø, så er det nu du skal slå til. Stillingen som ledende overbioanalytiker er ledig til besættelse d. 1. oktober 2023. Der lægges vægt på personlig robusthed, åben og empatisk ledelsesform og evne til loyalt og smidigt samarbejde med alle afdelingens personalegrupper.
Om stillingen
Den ledende overbioanalytiker udgør afsnitsledelsen sammen med den specialeansvarlige overlæge. Afsnitsledelsen refererer til afdelingsledelsen på Blegdamsvej.
Afsnitsledelsens ansvar og opgaver er
- varetagelse af afsnittets daglige drift i samarbejde med afdelingsledelsen, herunder patientbehandling, diagnostik, uddannelse og udvikling
- økonomisk ansvarlig i forhold til delegeret ramme
- sikre at den gældende personalepolitik implementeres således at der sker en løbende udvikling af de ansattes kompetencer og således at medarbejderne inddrages i arbejdets tilrettelæggelse og øvrige spørgsmål af betydning for medarbejderne
- sikre at patienterne oplever veltilrettelagte sammenhængende patientforløb gennem samordning af afsnittets drift med øvrige afsnit og klinikker, andre centre på Rigshospitalet og andre hospitaler
- sikre en passende kommunikation og information til og mellem de relevante ledelsesniveauer og medarbejdere og samarbejdspartnere
- sikre udvikling og forbedring af kvalitet og effektivitet i afsnittet i sammenhæng med hele afdelingen
Om afdelingen
I Afdeling for Klinisk Biokemi er vores centrale værdigrundlag en professionel tilgang til arbejdet med patienten i centrum. Vores kerneværdier er respekt, ansvar og tillid.
Afdelingen er beliggende på 2 matrikler (Blegdamsvej og Glostrup). Afdelingen tager ca. ½ mio. blodprøver og udfører mere end 8 mio. analyser om året, inkl. højt specialiserede analyser. Begge matrikler er akkrediterede efter ISO 15189. Afdelingens læger rådgiver rekvirenter om rationel rekvirering og tolkning af analysesvar. Afdelingens kemikere og biokemikere deltager i udviklingen og kvalitetssikring af analyser samt forskningsopgaver. Afdelingen deltager i undervisningen af bioanalytikerstuderende og uddanner kommende speciallæger i klinisk biokemi.
På Glostrup matriklen er ansat ca. 70 medarbejdere. Udover afsnitsledelsen er der 1 kvalitetsansvarlig overlæge, 4 overbioanalytikere, ca. 40 bioanalytikere/prøvetagere, et antal stabsmedarbejdere og 2 biokemikere
Afsnittet har 6 sektioner:
- kemi- og immunkemianalyser (Vitros, iSYS, Liaison XL)
- hæmatologianalyser (Sysmex), koagulationsanalyser (ACL Top) og HbA1c (TOSOH)
- POCT-udstyr og calcium-ion
- præanalyse, forsendelse og blodprøvetagning samt EKG-tagning
- sektion for Farmakologi og Specialanalyser, herunder antiepileptika, antipsykotika (HPLC), steroidmetabolitter (GC-FID/GC-MS) og en lang række manuelle assays for biomarkører
- sektion for eksterne projekter
https://intranet.regionh.dk/rh/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinisk-biokemi/om-afdelingen/Sider/aarsberetning.aspx
Kvalifikationer
- Autorisation som bioanalytiker
- Gode kommunikative og pædagogiske evner
- Gode samarbejdsevner og evne til at motivere medarbejdere og uddelegere opgaver
- Ledelseserfaring
- Har lederuddannelse eller er villig til at gennemføre Regionens lederuddannelse og relevant uddannelse på masterniveau
- Har evne til at samarbejde tværfagligt – både internt og eksternt
Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Lone Christiansen (3545 2010, lone.christiansen.03@regionh.dk), eller specialeansvarlig overlæge, professor Niklas Rye Jørgensen (3863 2456, niklas.rye.jørgensen@regionh.dk).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250184&DepartmentId=17146&MediaId=4719&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853792