Udviklingskonsulent/grafisk designer søges til Job & Aktivitetscenter Vestegnen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Job & Aktivitetscenter Vestegnen søger udviklingskonsulent/grafisk designer pr. 1. juli, eller snarest muligt.

Vi er en af landets største organisationer inden for området og ser os selv som et ”mulighedernes land” med stort fokus på fælleskab, involvering, indflydelse, etik og høj faglighed.

Vi er optagede af at udvikle vores tilbud, så de matcher borgernes behov og ønsker. I øjeblikket er vi i gang med at forankre den faglige viden vi har tilegnet os de sidste par år. Her kan nævnes bl.a. KRAP, Neuropædagogik, dokumentation og kommunikation. Endvidere er der fokus på at nytænke og videre udvikle vores tilbud om beskyttet beskæftigelse. Vi sætter borgernes læring og kompetencer i centrum, hvilket kræver at vi er i konstant udvikling.

Vi lægger stor vægt på at udvikle og fastholde et godt samarbejde på tværs i organisationen, kommunen og med vores mange kommunale samarbejdspartnere. Vi er også en aktiv del af kommunens udvikling og implementering af en fælles handicapfaglig ramme, som skal styrke sammenhæng i indsatsen til gavn for borgerne.

Vores kommende udviklingskonsulent skal dække tre områder: 

Udvikling: Bl.a. Projektledelse, facilitering, udvikling af nye tiltag, implementering af processer, tovholder på igangværende projekter.

Grafisk design: Bl.a. Skabe visuelle produkter til målgruppen, opsætning af layouts, billedbearbejdning, hjemmeside (wordpress), sparring med grafisk kollega, samarbejde med Socialt-It. Kendskab til følgende programmer anvendes; Adobe-programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator.

Kommunikation: Bl.a. Bistå til den skriftlige kommunikation, både internt og eksternt, til målgruppen og samarbejdspartner.

Du har et positivt menneskesyn, sætter borgeren i centrum og tror på udviklingsmuligheder for alle mennesker.

Det vil være en fordel at du har kendskab til målgruppen og forståelse for forskellighederne.

Udviklingskonsulentens opgaver struktureres og prioriteres i tæt samarbejde med ledelsen.

Du bliver en del af et mindre team, der i alt består af tre personaler.

Du får mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag.


Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 350 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens §§ 103 og 104.

Vi udbyder også den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.

JAC Vestegnen har et team af ergo/fysioterapeuter ansatte, der tilbyder både terapi til borgerne, interne som eksterne, samt børneterapi. JAC Vestegnen har også et eget Snoezelhus.

Vores tilbud er beliggende på forskellige adresser i Brøndby Kommune.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Yderligere information kan fås ved henvendelse til leder Mats Erlandsson 3066 8361 og/eller souschef Dorte Staun 3066 8362, samt på hjemmesiden www.jacvestegnen.dk 

Ansøgningsfrist: 04-06-2024
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende, dog senest uge 24.


 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Tybjergparken 2, 2660 Brøndby Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055177

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet