BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teamkoordinator til Familieretshuset
Familieretshuset søger en teamkoordinator, som skal understøtte sekretariatschefen i den daglige drift af ledelsessekretariatet. Koordinatoren vil have en central rolle i forhold til styring af indkomne opgaver, hvor der ofte er krav om behov for bred involvering af organisationen inden for korte tidsfrister.
Udover at varetage den daglige drift af ledelsessekretariatet vil teamkoordinatoren selv have faglige opgaver, der skal varetages som led i det samlede teams arbejde.
Teamkoordinataren vil have en central rolle i forhold til personaleadministration, budget, udvikling af teamet mv. Derudover vil teamkoordinatoren skulle have et særligt fokus på videndeling i sekretariatet og kontorets forskellige enheder samt på inddragelse af relevante fagligheder på tværs af Familieretshuset.
Ledelsessekretariatet er placeret med medarbejdere på tre geografiske lokationer, og det vil være en del af teamkoordinatorens rolle at skabe sammenhængskraft på tværs af teamet.
Det vil være et centralt fokus i teamkoordinatorens arbejde at sikre kvalitet og rettidighed i sekretariatets opgaveløsning på en måde, som opleves motiverende og lærerigt for sekretariatets ansatte.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har mange års erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har politisk tæft og er god til at arbejde i krydsfelt mellem mange interessenter
- Kan skabe resultater gennem en anerkendende, motiverende og delegerende ledelsesstil
- Har erfaring med personaleledelse på teamlederniveau
- Har solid erfaring med direktions- og ledelsesbetjening samt styringsprocesser mellem styrelse og departement
- Har god organisatorisk forståelse, og er god til at samarbejde på tværs
- Er god til at skabe relationer og sætter samarbejde i højsædet
- Betragter et godt grin som et plus
Vi tilbyder
Vi tilbyder en centralt placeret stilling i en styrelse med en vigtig samfundsopgave, hvor du er med til at gøre en forskel for børn og familier i Danmark. Du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede kollegaer i en hverdag med højt tempo. Vi har et godt socialt miljø og lægger vægt på at løfte i flok.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 23. juni 2023. Send ansøgning, CV og anden relevant dokumentation via ”søg nu”. Vi forventer at afholde samtaler den 27. og 28. juni.
Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset, vores lokation i København. Der vil i et vist omfang være rejseaktivitet til Familieretshuset øvrige lokationer i Danmark.
Teamkoordinatoren ansættes som chefkonsulent med personaleansvar, og refererer til sekretariatschefen. Sekretariatschefen vil stadig være tæt på og inddraget i håndteringen af de politiske og strategiske opgaver i sekretariatet og fastlægger den strategiske udvikling for sekretariatet.
Sekretariatschefen er personaleleder for Sekretariatets ansatte og afholder MUS med sekretariatets medarbejdere, idet teamkoordinatoren inddrages i processen. Teamkoordinatoren afholder de løbende kvartalssamtaler og sekretariatschefen afholder GRUS med sekretariatet en gang årligt.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorthe Elise Svinth på doelsv@familieretshuset.dk, der vil kontakte dig snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling København, Ellebjergvej 52, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169916&DepartmentId=8103&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850513