Sygeplejerske til kompetence-, udviklings- og rotationsforløb i Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger sygeplejersker, der har lyst til at dygtiggøre sig i afdelingens specialer, så vi søger både nyuddannede og erfarne kollegaer, der har lyst til at indgå i et kompetence-, udviklings- og rotationsforløb.

Hos os får du mulighed for et målrettet kompetenceudviklingsforløb, hvor du over to år og to måneder kommer rundt i hele vores afdelingen, og bliver dygtig til alt det, der handler om sygeplejen til vores patientgrupper. Dit kompetenceudviklingsforløb vil se ud som følger, og du vil blive understøttet med god introduktion og løbende samtaler:

  • 7 måneder på vores geriatriske sengeafsnit, hvor vi har fokus på dig og det at lande godt i kollegafælleskabet.
  • 6 måneder i vores ældremodtagelse (ÆMO) og i vores udgående akutfunktioner hvor vi ser patienter i eget hjem
  • 3 måneder i vores Geriatriske ambulatorium på Frederiksberg
  • 6 måneder i vores Palliative Enhed i både ude- og indefunktion
  • 4 måneder med fokus på målrettede udviklingsopgaver
I din første tid i de forskellige steder i afdelingen, vil du få et struktureret og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, du vil være udenfor normeringen, og du vil følges med en sygeplejerske med klinisk specialfunktion.

Undervejs i dit forløb vil du, hver gang du skifter område, få en målrettet kompetenceudviklingssamtale, ligsom du løbende vil får mulighed for at deltage i passende kompetencegivende udannelsestilbud. Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du efter ca. et halvt års ansættelse deltage i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”.

Du vil indgå i et KURS netværk med de andre deltager. På nuværende tidspunkt er der 4 deltagere. Her vil du få mulighed for at drøfte og spare ideer til din udviklingsopgave men også mulighed for at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger.

Lige før du træder ind i din sidste periode, vil du komme til en målrettet karrieresamtale hos vores chefsygeplejerske, hvor I sammen kigger ind i, hvilke udviklingsopgave du ønsker at fordybe dig i den sidste del af perioden.
I denne proces vil der være mulighed for faglig sparing ved sygeplejersker med klinisk specialfunktion og sygeplejespecialister.


Om specialerne:

I geriatrien behandler vi patienter over 65 år, og varetager behandling og pleje af patienter med kortvarige såvel som langvarige indlæggelsesbehov på baggrund af:

  • Infektioner
  • Orto-geriati (fald og faldudredning)
  • Onko-geriatri (patienter med uerkendt kræftsygdom der ikke nødvendigvis er et behandlingstilbud til pga. performance-status)
  • Symptomer på hukommelsesproblematikker der kan være demens og funktionstab
I vores Palliativ Enhed varetager vi den palliative indsats til både mailigne og non-maligne patienter med behov for en palliativ indsats på specialiseret niveau. Vi har både patienter i indlagte forløb, men også patienter vi følger i eget-hjem via vores udefunktion. Centrale opgaver i arbejdet med patienterne er:

  • Afdækning af patientens oplevelse af symptombyrde på de fire palliative problemområder (fysisk, psykisk, åndeligt og socialt)
  • Lindring af den samlede symptombyrde og fokus på livskvalitet den sidste tid
Vi er i Geriatrisk og Palliativ afdeling optaget af at få omsorgen tilbage, som kernen i det vi gør og af udvikling af sygeplejen til vores patienter. Vi arbejder med afsæt i ”Fundamentals of care”, og vi oplever at have en god balance mellem arbejdsliv- og privatliv.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til vores chefsygeplejerske Mette Munch Børgesen 24604892 eller sende hende en mail på mette.boergesen@regionh.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 7. juli 2023, men der afholdes løbende samtaler, og vi glæder os til at høre fra dig.

Du er velkommen til at følge os på Instagram: @geriatriskafdeling

Hvis du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital så

”Kom med sygeplejersken Anne på job” og få et unikt indblik i livet på hospitalet”.

https://bispebjerg-og-frederiksberg-hospital.23video.com/pa-job-med-sygeplejersken-anne

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250227&DepartmentId=18503&MediaId=5042&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet