Socialpædagog til 37 timers stilling på Grønt Hold (§103 og §104) i Job & Aktivitetscenter Vestegnen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”At arbejde i og med det grønne får os alle til at blomstre og udvikle os” (Carsten, gartner)

Kan du lide at se både planter og mennesker vokse og udvikle sig, er det måske dig, vi søger til vores sjældent ledige stilling på 37 timer om ugen.

Grønt Hold er et tilbud til borgere, som gerne vil arbejde med og lære om grønne vedligeholdelsesopgaver og serviceopgaver i et arbejdsfællesskab med andre. Grønt Hold holder til på Midlergården, midt i naturen. 

Opgaverne og aktiviteterne er mange og forskellige, og de tager udgangspunkt i årstiden. Om sommeren slår vi fx græs, planter/passer blomster, buske og træer på Midlergården og på de andre af JAC Vestegnens matrikler. Vi har et drivhus og en stor køkkenhave, hvor vi følger maden fra jord til bord. I vinterhalvåret producerer vi fx juletræsfødder og mindre træarbejde i vores snedkeri. Ca. en gang om måneden tager vi på en fælles udflugt og vægter også sociale aktiviteter i det daglige.

Vi har også opgaver uden for JAC Vestegnens rammer. Vi arbejder en dag om ugen i Bilka Ishøj med at holde orden i flaskeafdelingen mv. To dage om ugen arbejder vi i Byttehuset på Brøndby Kommunes genbrugsplads. På Grønt hold har vi fokus på at styrke den enkelte borgers arbejdsidentitet, hvorfor det er en kvalitet hos vores nye kollega at have evne, mod og nysgerrighed på at gå nye veje sammen med kolleger og borgere – også uden for organisationens fysiske rammer.

17 borgere har Grønt hold som deres arbejdsplads. Borgerne har meget forskellige sociale og psykiske støttebehov, hvilket vil sige, at vi kan arbejde både 1:1 eller med op til seks borgere af gangen. Vi har fokus på læring og udvikling af både personlige, sociale og faglige færdigheder. Vi sætter en grundlæggende ramme for arbejdsdagen men med plads til medbestemmelse, da det får både livskvaliteten og selvtilliden til at blomstre. Vi plejer at sige, at her er ”højt til loftet”, og vi har fokus på, at der skal være plads til alle. Vi arbejder derfor dagligt med kommunikation og hensynstagen i fællesskabet. 

Vi arbejder i hele JAC Vestegnen på at implementere KRAP og neuropædagogik som pædagogiske redskaber, og det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til en eller begge. Vi er tre fuldtids personaler på Grønt hold, to socialpædagoger og en gartner. Du vil være den fjerde kollega og på fuld tid.

 

Vi tilbyder dig:

  • 3 fagligt engagerede kolleger
  • at være en del af en stor udviklingsorienteret organisation
  • mulighed for personlig og faglig udvikling i et foranderligt og uhøjtideligt miljø.
  • at kunne bidrage med dine kompetencer og være medansvarlig i kreative processer 
  • at indgå i forskellige projekter med borgerne og igangsætte dine egne.
  • at indgå i et idérigt team, der er afsøgende i forhold til at igangsætte processer der understøtter borgernes arbejdsidentitet.


Vi ønsker os en kollega som:

  • er uddannet pædagog 
  • kan lide fysisk, udendørs arbejde og bål og udeliv med borgerne
  • er velfunderet i såvel teori som praksis og kan bidrage til faglige refleksioner og sparring i teamet og har gerne erfaring med KRAP og/eller neuropædagogik
  • kan gå forrest og motivere borgerne til nye tiltag
  • er struktureret og er god til kommunikation samt stærk i skriftlig dokumentation og skriftlig formidling. Vi dokumenterer i Nexus
  • kan overskue og igangsætte aktiviteter, der inkluderer op mod seks borgere af gangen
  • har kørekort 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
37 timer om ugen 
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. januar 2024

 

Yderligere information:
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Mia Knudsen, tlf. 20361813. Se også organisationen hjemmeside www.jacvestegnen.dk

Ansøgningsfrist: 12-11-2023

Samtaler afholdes fredag d. 17 november og mandag d. 20 november

 

 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Tybjergparken 2, 2660 Brøndby Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934499

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet