BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du tage ansvar og formår du at være en af de bærende kræfter i et agilt team? Forstår du at hjælpe teamet til at nå sine leverancer ved at støtte, vejlede, facilitere og coache teamet til at være high-performing, selvorganiseret og selvledende, som potentielt gør en forskel for inddrivelsesområdet? Så tilbyder vi en arbejdsplads med stor medbestemmelse og mulighed for at sætte retning. Vi benytter moderne metoder og teknologier, hvor fokus er på at bygge de rigtige løsninger til behovet.
Om Jobbet
I kontoret Gældssystemer Data har vi ansvaret for at designe, udvikle og drifte en datavarehus-løsning indeholdende samtlige relevante data på inddrivelsesområdet.
Dit nye team står for at understøtte inddrivelsen hos Gældsstyrelsen, som er vores største kunde. Vi understøtter med opgaver fra load af data, produktionsstyring til afstemning og overvågning af transaktioner, som ligger bagved inddrivelsen. Dit team er et fullstack team, som er i stand til at løse alle opgaver. Teamet består både af fastansatte og konsulenter, som er specialister på området.
Vi har behov for flere dygtige Scrum Masters til at sikre, at rammerne for teamet er på plads. Samt sikre at teamets muligheder for at levere er tilstede og at leverancerne kommer i mål.
Du skal i samarbejde med vores RTE sikre teamet er en velsmurt maskine, og at alle får et godt udbytte af de agile ceremonier. Du skal således sikre mest mulig fremdrift og kvalitet for teamet.
Dine opgaver i teamet er bl.a.:
- Facilitere de agile events -såsom PI-planning, Retrospective og Daily stand up
- Du skal sikre teamets fremdrift igennem hvert PI
- Facilitere at teamet løbende lærer og forbedrer praksis
- Sikre overblik over kapacitet, fremdrift (og blokeringer) for leverancer
- Assistere RTE med tværgående events/opgaver.
Som Scrum Master hos os har du fokus på det gode samarbejde med Product Owner. Det er dig, der sikrer, at teamet arbejder på de vigtigste opgaver og hurtigt får afklaret hindringer for arbejdet. Du hjælper med at forbedre teamets evner til at nedbryde opgaver og lave løsninger, der hyppigt bringer værdi til kunden. Du har god erfaring med facilitering via Jira-tavler og forstår at udfordre teamets vaner.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har et godt greb om den agile værktøjskasse og har stærke menneskelige og kommunikative kompetencer. Som person er du ansvarsfuld og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du er løsnings- og helhedsorienteret og formår at bevare det fulde overblik. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige fagligheder og fungerer godt i et team, hvor opgaver løses i fællesskab. Du evner at bringe din erfaring i spil, men ved også hvornår du skal indtage en mere faciliterende eller coachende rolle.
Din arbejdsplads
Du bliver ansat i kontoret ”Gældssystemer Data”, der er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er i dag 17 medarbejdere og tilsvarende antal konsulenter i kontoret med forskellige fagligheder, som alle sikrer at vi kan udvikle, videreudvikle og drifte nye og eksisterende løsninger.
Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station. Der er gratis fitnessrum og fri parkering i kælderen.
Vi har faglige fællesskaber med rig mulighed for at sparre med Scrum Masters på tværs af UFST. Hvis du er aktiv i det agile miljø i København, vil du helt sikkert genkende flere af dine kollegaer. Internt i styrelsen har vi vores eget agile akademi og derfor rig mulighed for at kunne uddanne dig og udvikle din faglighed yderligere.
Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både mundtligt og skriftligt.
Grundig introduktion og onboarding
Du kan se frem til et fagligt udfordrende job på en spændende, dynamisk arbejdsplads, der kan tilbyde alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt fællesskab.
Vi har et kontor, som består af forskellige fagligheder, men hvor vi i fællesskab får løst opgaverne. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med opgaverne.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link ”Søg stillingen” senest den 15. august 2023. Der holdes løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte RTE Rikke Olsson på tlf. 24 91 94 95 frem til 1. august og herefter Kontorchef – Janus Agerbo på tlf. 72 38 87 21 fra 1. august og frem til ansøgningsfrist.
Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt ved Flintholm station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170802&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878854