Partner Marketing Copywriter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Clever søger en Partner Marketing Copywriter med mod på at forme fremtidens e-mobilitet
Hos Clever sætter vi brugeren i førersædet og former fremtidens e-mobilitetsløsninger, så det er nemt at vælge og køre elbil. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange derude.

Vores fire kerneværdier er: Optimistic – Forward – Intuitive – Human. De er vores ledestjerner, som skal sikre, at vi når i mål med enkle, innovative, og relevante løsninger, der er designet til at begejstre mennesker. Inddragelse af brugere, kunder og samarbejdspartnere er derfor en naturlig del af den måde, som vi arbejder på i Clever.

Vi er på en spændende rejse, og nu har vi brug for en Partner Marketing Copywriter med flair for kommerciel formidling, der kan hjælpe os at få Clevers produkter og brand ud og leve i harmoni med de mange bilmærker, -importører og -forhandlere, vi samarbejder med. 

Du vil blive et vigtigt medlem af vores Commercial Marketing-team, som har til formål at skabe informativt, engagerende og salgsfremmende indhold i Clevers kanaler samt interne og eksterne touchpoints. Du vil komme til at arbejde med flere typer af modtagersegmenter inden for Earned Marketing disciplinen: importører, forhandlere, marketing- og salgsafdelinger samt alle typer af privat- og erhvervskunder. 

Vi leder efter en copywriter, der elsker håndværket og kan skrive salgsunderstøttende og engagerende tekster, som evner at sætte sig i kundens sted og imødekommer deres behov, uanset hvor de befinder sig på kunderejsen. Samtidig er det vigtigt, at du kan formidle komplekse budskaber på en måde, som skaber overblik og tryghed hos modtageren – og hos den kontaktperson hos partneren, der skal formidle Clevers produkter og budskaber til slutkunden. Det kræver, at du er nysgerrig, proaktiv og evner at matche behov med engagerende indhold og kommunikation. Du skal kunne navigere mellem at skrive tekster til en konkret kontekst og at bidrage til at udvikle større indholdskoncepter. Derfor skal du både mestre at skrive informativt og kreativt.

Primære opgaver
•    Udvikle engagerende indhold og tekster om Clevers produkter målretter partnernes kanaler. Eksempelvis SoMe, web, print, e-mail flows, kampagner og fysisk brandaktivering
•    Udvikle og optimere USP’er og kernebudskaber om partnerrelaterede produkter, kampagner og events
•    Sparre med dine Partner Marketing kollegaer om indhold til partnerrelaterede kanaler
•    Skrive manus og optimere præsentationsindhold til fx video og webinarer
•    Deltage i briefings, marketingworkshops og brainstorms sammen med partnernes marketingansvarlige og dine Partner Marketing kollegaer
•    Skrive, revidere og opdatere tekster i Clevers kanaler, der er rettet mod partnere, herunder e-mail flows, forhandlerguides og partnersites på Clever.dk
•    Koordinere og sparre med designere og projektledere om vægtning af tekst og visuelt indhold
•    Kvalitetssikre og revidere partnervendte tekster for andre teams i huset
Dine opgaver kræver, at du trives i tæt samarbejde med flere kollegaer, der udvikler content, men du vil også være vigtig i samarbejdet med øvrige teams i Clever. Dine tætteste kollegaer er Partner Marketing Managers og -Projektledere, øvrige Copywriters, Content Managers og Visual Designers samt Account Managers i Clevers Partner team.  

Personlige kvalifikationer
•    Du udviser klar empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere
•    Du er antibureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100% i forhold til det aftalte
•    Du er nem at samarbejde med og hjælper altid en kollega, når der er behov for det
•    Du er altid villig til at sætte dine egne mål og opgaver i baggrunden for det, der er bedst for vores kunder og Clever.
•    Du er mere praktiker end teoretiker og er god til at se muligheder, når de opstår.


Din baggrund

•    Vi forestiller os, at du har en uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller lignende.
•    Du har erfaring med at skrive engagerende tekster til flere kanaler, og ved hvordan du tilpasser et budskab på tværs af app, web, sociale medier, informationsmateriale, print mv. 
•    Du har gerne +3 års erfaring med kommerciel tekstforfatning fra bureau eller større virksomhed

Clever tilbyder 
I Clever ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig, i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål.

Hos Clever bruger vi derfor vores energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker, der sammen kan finde den smarte vej og se verden fra nye vinkler. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke har de menneskelige kvaliteter, som vi synes, er vigtige. For der skal være ligevægt mellem hjerte og hjerne i alt vi gør.

Hvis du synes rollen som Partner Marketing Copywriter lyder som noget for dig, så inkluder gerne eksempler fra din portefølje på 2-3 tekster eller projekter, du er særligt stolt af eller mener har relevans for rollen som Partner Marketing Copywriter. Vi holder samtaler løbende, og finder vi den rigtige kandidat til rollen inden ansøgningsfristen, kan opslaget blive taget ned før tid. Sørg derfor for, at få din ansøgning afsted så snart som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5ff0a5b0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Clever A/S, Støberigade, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5ff0a5b0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879562

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet