Pædagogmedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogmedhjælper søges til vuggestue i Børnehuset Silergård.

Vi søger en pædagogmedhjælper til 37 timer ugentligt, fra 1/11 2023.(eller snarest derefter)

Du vil blive tilknyttet Silergård, men din primære rolle vil blive i Bellis vuggestue gruppen, hvor du skal samarbejde med to pædagoger. Og samtidigt være i tæt samarbejde med de andre to vuggestue grupper, da vi hjælper hinanden meget på tværs af grupperne.

Gruppen er normeret til 10 børn ligesom de andre to vuggestuegrupper vi har.

Vi har 43 børn fordelt på to grupper i børnehaven, og 30 børn fordelt på tre vuggestue grupper.

Institutions åbningstid er 6.30 – 17.00. Og vi forventer at du kan bestride både åbne og lukke vagter.

I Silergård vil vi medvirke til, at alle børn er i trivsel. 

Vi værner om gode traditioner som julefest, cirkus, sommerfest, bondegårdstur m.m.

Du skal være klar på forandring og udvikling, da vi har stor fokus på at få implementeret ”Den styrkede pædagogiske læreplan”. Vi tror på, at bag et godt stykke pædagogisk arbejde, er der brug for forberedelse til pædagogiske tanker. 

Om du har meget eller lidt erfaring med arbejdet omkring børn er ikke en afgørende faktor. For os er det vigtigt at en kommende kollega har den rette indstilling til børn samt besidder de rette menneskelige kvalifikationer. 

Vi søger en kollega som:

  • Tager initiativ i dagligdagen.
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket også i pressede situationer.
  • Kan arbejde inkluderende både mellem børn, forældre og kollegaer.
  • Er anerkendende og omsorgsfuld; der møder alle børn med tillid og tror på det bedste i dem.
  • Er tydelig i sin kommunikation og ser nysgerrighed som en fordel for al udvikling og læring.
  • Har lyst til at sætte sit præg på et hus i udvikling.

Du kan hos os i Silergård opnå kvalificeret erfaring med at sætte dit præg på:

  • En udviklende og spændende arbejdsplads, som er i konstant udvikling.
  • Et sprogligt fokus i relation til flersprogede børns sprogtilegnelse.
  • Forældreinddragelse, som er et vigtigt element i Silergårds pædagogiske praksis.
  • Læringsmiljøer inde og ude hele dagen.
  • Arbejdet med børns læring, udvikling og dannelse i små grupper.

Har du lyst til at arbejde sammen med os?

Du er velkommen til at besøge os eller ringe ved spørgsmål - kontakt os på tlf.: 43 28 62 00 – spørg efter Leder Peter Jørgensen eller Souschef Bilge Demirbas.

Ansøgnings frist d. 27/10 2023 - samtaler vil blive afholdt løbende, så skynd dig at sende en ansøgning.

Løn efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Gurrelund 76, 2660 Brøndby Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922819

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet