Pædagog til skov og by børnehave.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog til skov- og by børnehave i Børnehuset Æblehaven

Brænder du for børnehavepædagogik, naturen og kontinuerlig faglig udvikling til gavn for både børn og voksne?
Og er du vild med børns leg og relations dannelse?

Så er det måske dig vi søger pr. 1. august eller snarest muligt. Stillingen er på 34-37 t/u.

Vores vision er: Æblehaven - et godt sted at gro.

  • I fællesskabets ånd går børn og voksne hånd i hånd.

I vores børnehave får børnene de bedste fra to verdener – by og skov. Vi ønsker at børnene får social ansvarlighed og respekt for hinanden og de ting vi har omkring os. Især i skovbørnehaven har vi fokus på at give børnene naturoplevelser, der bidrager til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Når vi er i by-børnehaven ønsker, vi at børnene får en tilknytning til den øvrige institution, får tid og plads til kreativ fordybelse, og får glæde af vores rige nærmiljø.

Æblehaven er et kommunalt 0-6 års dagtilbud under Frederiksberg Kommune. Vi har 3 afdelinger med ca. 200 børn fordelt i 6 vuggestuegrupper, 2 ”minibørnehavegrupper” (børn i aldersgruppen 2½-3½ år) og 4 børnehavegrupper i 2 teams. Vores vuggestue er delt op i to afdelinger. Hver afdeling har tre vuggestue-grupper med 12 børn på hver stue og en minibørnehave med op til 15-18 børn. De 2 børnehaveteams kører på skift, 2 grupper med 22-25 børn, 14 dage ad gangen i skovbørnehaven Svaneparken, som ligger i Rude Skov ved Birkerød. Til at holde styr på alt det er vi 50 engagerede ansatte af begge køn i alle aldersgrupper.

I Æblehaven har vi en ambition om at have så høj en andel uddannede pædagoger, som det er muligt indenfor rammerne. Men om du er nyuddannede eller en erfarne pædagog er ikke så vigtigt bare vi passer sammen.

Vi søger en pædagog til børnehaven som:
  • Har lyst til at være aktiv og deltagende i både planlagte og spontane aktiviteter, rutiner og leg med børnene - og er glad for at være ude i al slags vejr.
  • I et teamsamarbejde kan medvirke til at skabe et trygt, nærværende og lærerigt miljø i børnehøjde.
  • Har et godt humør og har en positiv og anerkendende omgangstone i relationen til børn, forældre og kolleger.
  • Er engageret, tydelig, initiativrig og har et naturligt overblik. Kan strukturere en hverdag og er god til at planlægge på længere sigt.
  • Kan reflektere over sin pædagogiske praksis og kan dokumentere og dele viden og erfaringer for at udvikle pædagogikken og samarbejdet. Kan formulere sig både mundtligt og skriftligt.
  • Er omstillingsparat og kan trives med at køre i turnus mellem skov og by.
     
Vi kan tilbyde:
  • En mangfoldig arbejdsplads, hvor det gode børneliv går hånd i hånd med fokus på medarbejdertrivsel og medarbejderes kompetenceudvikling.
  • Vi lægger vægt på målrettede pædagogiske indsatser med engagerede og nærværende voksne. Fundamentet for Æblehavens pædagogiske praksis er at have fokus på at gribe børnenes initiativer, have aktiviteter og projekter, være aktive og understøttende i børnenes leg og have øje for samspillet. I vores tilgang til børnene prioriteres anerkendelse, masser af omsorg og hensyn til det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af pædagogikken, børnemiljøet og den pædagogiske læreplan. Vi har fokus på gode læringsmiljøer hele dagen og på udbyttet for børnene i både rutinesituationer, planlagte aktiviteter og leg. Som dokumentation og evalueringsmetoder anvender vi skriftlighed og billeder.
  • En hverdag hvor vi samarbejder på tværs og har fokus på det fælles ansvar for at varetage det daglige pædagogiske arbejde med børnene og deres familier.
  • Et godt forældresamarbejde med en engageret forældregruppe og en masse skønne unger!

Yderligere oplysninger:
Læs mere om Æblehaven og vores pædagogiske fundament på hjemmesiden https://frb-aeblehaven.aula.dk
 
Kom og besøg os! Aftale om besøg og spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Lotte på 28.98.13.80 eller aeblehaven@frederiksberg.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.


Ansøgningsfrist: tirsdag d. 27. juni 2023 kl. 12.00, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Skriv om dig selv, hvad du har at byde på og hvorfor du søger netop hos os i en ansøgning vedlagt relevante papirer (pædagoguddannelsesbevis, udtalelser etc.).


Søg stillingen via linket.


 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Nyelandsvej 25, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=cb714202-df41-49c8-aa08-4523395d1171

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet