Led lederteamet og skab udvikling hos Job & Aktivitetscenter Vestegnen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Job & Aktivitetscenter Vestegnen søger en ny funktionsleder pr. 1. november, 2024 eller snarest muligt.

Vi er en af landets største organisationer inden for området og ser os selv som et ”mulighedernes land” med stort fokus på fælleskab, involvering, indflydelse, etik og høj faglighed.

Socialtilsyn Hovedstaden har udtalt følgende:
”Tilbuddet har en kompetent ledelse, hvor de forskellige grupper er organiseret under seks funktionsledere, og det er socialtilsynets vurdering, at den samlede ledelse sikrer en veldrevet drift.”


 

Du bliver en del af et dynamisk lederteam
I lederteamet arbejder vi helhedsorienteret. Det betyder, at vi har et fælles ansvar for hele organisationens drift og udvikling – ikke kun for vores egne teams og ansvarsområder. Sammen med lederteamet skal du bidrage til at sikre den faglige udvikling, hvor det socialpædagogiske ansvarsområde er i fokus.

Du vil have personaleledelse for flere teams på forskellige matrikler. I JAC Vestegnen er vi organiseret i selvstyrende teams, da vi tror på at selvstyrende teams giver større engagement, arbejdsglæde og trivsel i et arbejdsfællesskab. Du skal udvikle og sikre læringsprocesser i det faglige arbejde og give faglig sparring til det pædagogiske arbejde. Blandt dine mange arbejdsopgaver vil der også være opgaver, som går på tværs i organisationen, som f.eks. arbejdsmiljø, MED, teamudvikling og forskellige udviklings- og forandringsprojekter.

En af dine kommende kolleger, siger følgende;

”I mit job som funktionsleder får jeg både brugt mine kompetencer ift. personaleledelse, samt med opgaver og udvikling på tværs af organisationen. Det giver mig energi og arbejdsglæde”.

Vi er optagede af at udvikle vores tilbud, så de matcher borgernes behov og ønsker. I øjeblikket er vi i gang med at forankre den faglige viden vi har tilegnet os de sidste par år. Her kan nævnes bl.a. KRAP, Neuropædagogik, dokumentation og kommunikation. 

Vi sætter borgernes læring og kompetencer i centrum, hvilket kræver at vi er i konstant udvikling.

Vi har fokus på de målgrupper, hvor vi har en større efterspørgsel f.eks. inden for autismespektret og borgere med større støttebehov. Endvidere er der fokus på at nytænke og videre udvikle vores tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Vi lægger stor vægt på at udvikle og fastholde et godt samarbejde på tværs i organisationen, kommunen og med vores mange kommunale samarbejdspartnere. Du har som funktionsleder en vigtig rolle i at understøtte dette samarbejde i de teams, du har ansvar for. Vi er også en aktiv del af kommunens udvikling og implementering af en fælles handicapfaglig ramme, som skal styrke sammenhæng i indsatsen til gavn for borgerne.

Vi ønsker, at du har solid ledererfaring med en pædagog faglig baggrund, gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau eller lign. 

Har du erfaring med målgruppen vil det være en fordel.

Væsentlige kvaliteter ved dig er, at du brænder for at udvikle og at du kan formidle både på skrift og i tale, da bl.a. formidling af ”den røde tråd” er en vigtig kompetence at besidde som funktionsleder i JAC Vestegnen.

Du er teamplayer og kan se fordelene ved at være en del af et stort lederteam.

Du har et positivt menneskesyn, sætter borgeren i centrum og tror på udviklingsmuligheder for alle mennesker.



 

Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 350 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens §§ 103 og 104.

Vi udbyder også den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.

JAC Vestegnen har et team af ergo/fysioterapeuter ansatte, der tilbyder både terapi til borgerne, interne som eksterne, samt børneterapi. JAC Vestegnen har også et eget Snoezelhus.

Vores tilbud er beliggende på forskellige adresser i Brøndby Kommune.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Yderligere information kan fås ved henvendelse til leder Mats Erlandsson 3066 8361 og/eller souschef Dorte Staun 3066 8362, samt på hjemmesiden www.jacvestegnen.dk 

Ansøgningsfrist: den 2. september 2024. 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 37.

 


 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Tybjergparken 2, 2660 Brøndby Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090678

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet