Kontorchef med sort bælte i IT-arkitektur og samarbejde til Center for Strategisk Arkitektur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at skulle samarbejde tæt med en anden leder i samme kontor? Er du hundredemetermester i at forstå forskellen på enterprise- og løsningsarkitektur? Og har du lyst til at være med til at sikre styringsrammer for arkitekturarbejdet i Skatteforvaltningen herunder arkitektur-, data- samt teknologigovernance? Så har vi den helt rette stilling til dig!

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) understøtter vi vores kolleger i Skatteforvaltningen med drift og videreudvikling af en stor IT-portefølje. Udvikling af nye IT-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen, og sikker og stabil drift af nyudviklede og eksisterende løsninger.

Du bliver en del af underdirektørområdet Arkitektur og Analytics, som har ansvaret for at levere sikker og stabil drift, ny udvikling og videreudvikling af den eksisterende systemportefølje på tværs af Skatteforvaltningen. Arkitektur og Analytics varetager derudover det overordnede ansvar for strategisk arkitektur, med særligt fokus på at teknologi og arkitektur bliver håndteret på en ensartet og systematisk måde på tværs af UFST for at minimere kompleksitet og sikre den bedste løsning til behovet.

Om Center for Strategisk Arkitektur (CSA)
CSA varetager det tværgående strategi- og analysearbejde i UFST ift. data-, informations- og enterprisearkitektur. Det er centrets opgave at sikre, at UFST træffer teknologiske og arkitektoniske valg, der understøtter it- og forretningsmæssige strategier i Skatteforvaltningen optimalt – både på kort og lang sigt.

Centrets opgaver kan inddeles i tre hovedkategorier:

  1. Strategiske og forandringsparate arkitekturrammer og -standarder.
  2. Konkret løsnings-, enterprise- og informationsarkitektonisk bistand i UFSTs projekter og fagdomæner.
  3. Udstilling og promovering af tilgængelige teknologier og arkitekturmønstre.
Centeret har cirka 46 dygtige medarbejdere fordelt på 7 teams. Centeret består af enterprisearkitekter, løsningsarkitekter, data governance konsulenter, informationsarkitekter samt kommunikations- og it-specialister. Centeret ledes af to kontorchefer, hvorfor det er vigtigt, at du kan indgå i et tæt tværgående samarbejde med din kommende kollega. Yderligere er der en fag- og teamkoordinator, som skal fungere som din højrehånd.

Vi tilbyder et job med udviklingsmuligheder, hvor du:

  • sikrer den strategiske retning for moderniseringen af proces- og systemlandskabet samt dertilhørende strategiske, forretningsmæssige og tekniske perspektiver
  • deltager i tværorganisatorisk samarbejde med andre strategiske arkitekturorienterede kontorer i Skatteforvaltningen
  • har ansvaret for Skatteforvaltningens arkitekturværktøjer og sikrer videreudvikling heraf
  • får et meningsfuldt arbejde i et afvekslende og lærerigt miljø
  • får inspirerende kollegaer og brede samarbejdsflader
  • får en arbejdsplads, der rummer og fremmer stor faglighed.
Du har erfaring med drift af større it-systemer og lyst til ledelse
Du har en relevant længerevarende uddannelse, og så har du erfaring med at drive større udviklingsprojekters overgang fra udvikling til drift. Du har også erfaring med at håndtere drift af platforme og applikationer gennem leverandører. Det vil samtidig være en fordel, hvis du har erfaring fra styrelser, departementer el. offentlig forvaltning. Derudover forventer vi, at du:

  • evner at skabe overblik, samtidig med at der er mange bolde i luften
  • har erfaring med ledelse af driftsansvar gerne fra en offentlig institution
  • har lyst til at skabe relationer i en stor it-organisation, og styre interessenter omkring dig.
Som leder lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at dele lederrollen og har sort bælte i samarbejde
  • brænder for den nære personaleledelse
  • sikrer trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • inspirerer og motiverer, samtidig med at du sætter klare mål og rammer
  • er robust og bevarer overblikket i pressede situationer
  • går positivt og konstruktivt ind i opgaverne og samarbejdet med dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. juni 2023.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Nadeem Gulzar på telefon +45 25 10 17 82 eller fungerende centerchef Mads Thrane på telefon +45 72 37 62 06.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 25.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse 1. september 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169327&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841291

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet