BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du sammen med en dygtig kontorchefkollega stå i spidsen for vejledning, rådgivning, kvalitetstilsyn, og udvikling af folkeskolen? Har du mod på et job, hvor sikker drift skal gå hånd i hånd med udvikling af dit område og implementering af store politiske aftaler? Så er stillingen som kontorchef i Center for Folkeskole i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet måske noget for dig.
Om dig Vi leder efter en kontorchef, der:
- Kan påtage sig ledelsen af et center med en bred opgaveportefølje på et stort uddannelsesområde – og meget gerne med erfaring fra tilsvarende opgaver.
- Har fokus på at skabe resultater og styr på detaljen.
- Har politisk tæft og kommunikerer klart i skrift og tale.
- Formår at omsætte styrelsens ledelsesgrundlag til god ledelse i det daglige.
- Kan indgå konstruktivt i en centerledelse og formår at skabe gode samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt.
- Understøtter en ambitiøs og effektiv arbejdsplads præget af trivsel og høj motivation.
Du leder centeret i tæt samarbejde med en anden kontorchef og tre teamledere, og du refererer til styrelsens ene vicedirektør. Du skal medvirke til at fastholde et godt samarbejde med en række øvrige kontorer og centre i styrelsen og vil have vigtige faglige relationer til departementet såvel som de centrale aktører på folkeskoleområdet. Samarbejdsevner er derfor en forudsætning for at skabe gode resultater.
Om os Center for Folkeskole løfter helt centrale opgaver i relation til folkeskolen, herunder løbende drift og udvikling af fag og indhold, tilsyn med kvalitet og regeloverholdelse, lovgivning og bekendtgørelser, udsatte og særlige elevgrupper samt vejledningsområdet.
I centrets arbejde med at understøtte, at folkeskoler leverer høj kvalitet, har vi blik for både viden om god praksis, fagenes udvikling og udfordringer i de styringsmæssige rammer samt overblik over relevante regler, data og viden. I centret arbejder vi tæt sammen med resten af styrelsen for at sikre, at der er et solidt fagligt grundlag for vores opgaveløsning. Derudover har vi tætte samarbejder med andre myndigheder, ligesom vi indgår i en tæt og løbende dialog med interessenter på området. Centeret består af 2 kontorchefer 3 teamledere, og ca. 60 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er indplaceret i løngruppe 1/lønramme 37. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse på tjenestemandsvilkår være en mulighed. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.
Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2023.
Vil du vide mere? Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til vicedirektør Cathrine Lindberg Bak på telefon 41 73 08 66 (træffes bedst den 31. juli til 2. august).
Læs mere om ministeriet på uvm.dk og om styrelsen på stukuvm.dk, hvor du også kan finde vores ledelsesgrundlag.
Sådan søger du Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest d. 2. august 2023. Du søger stillingen via linket i annoncen.
1. samtale afholdes den 7. august. Der vil indgå test og en case i ansættelsesforløbet.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København, Teglholmsgade 1, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171003&DepartmentId=10351&MediaId=3809&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879706