Informationsarkitekt til dataarkitektur og data governance på ejendomsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med når vi sammen øger vores datamæssige modenhed med målet at blive datadreven og proceseffektiv? Har du erfaring med opbygning af dataarkitektur og data governance? Og vil du gerne udvikles i en organisation med uanede muligheder? Så tilbyder Vurderingsstyrelsen en spændende stilling som informationsarkitekt på ejendomsområdet i et nyoprettet ejendomsdatakontor.

Fremtidens vurderinger baseres på nye og detaljerede data, som skal sikre ejendomsvurderinger – og dermed også ejendomsbeskatning – af høj kvalitet. Du og andre gode kollegaer skal være med til at styrke den samlede værdikæde fra vurderings- til beskatningsdata og levere et afgørende løft til den datamæssige modenhed i styrelsen.

Om Kontor for Ejendomsdata
Kontor for Ejendomsdata er et nyoprettet kontor, der har ansvar for den forretningsmæssige udvikling af Skatteforvaltningens ejendomsdata lige fra kildedata til beskatning. Derudover skal kontoret sikre og understøtte dataejerskab og data governance i Vurderingsstyrelsen samt understøtte, at ejendomsdata har den nødvendige tilgængelighed og kvalitet, der dækker forretningens behov.

Kontoret skal ligeledes sikre bedre adgang til data samt understøtte styrelsens øvrige kontorers arbejde med data og analyser gennem et fælles kompetencecenter med fagligt stærke tekniske datakompetencer.

Kontoret er forankret i afdelingen Ejendomsbeskatning og Data, og vil indgå i tæt samarbejde med de to øvrige datakontorer i afdelingen – Modeludvikling og økonomisk analyse samt BBR-kontoret.

Om arbejdsopgaverne
Dine centrale opgaver vil bl.a. være, at:

  • Afdække og udvikle krav til data- og it-infrastrukturen så den understøtter de forretningsmæssige ejendomsdatabehov med udgangspunkt i standarderne for Fællesoffentlig Digital Arkitektur
  • Udvikle og implementere krav til udviklingsprocesser med udgangspunkt i best practices for informationsstyring og data management.
  • Definere og implementere metoder for opbygning af en sammenhængende informationsarkitektur på tværs af dataværdikæden, herunder at data modelleres og anvendes konsistent på tværs af styrelsen
  • Udøve rådgivning som domæneekspert på ejendomsdataområdet
  • Udarbejde og vedligeholde standarder for datadokumentation, herunder datakataloger med blik for ejendomsdatas nødvendige kvalitet, aktualitet og ensartethed
  • Bistå styrelsen med at omsætte forretningsbehov til anbefalede dataarkitekturer
  • Repræsentere styrelsen i det tværgående samarbejde på dataområdet i skatteforvaltningen
Om dig
Vi søger dig, der har pionerånd, og som får energi af at være på en arbejdsplads, der fortsat har præg af at være i en opstartsfase. Du er en teamplayer, der er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med andre. Vi lægger vægt på nedenstående kvalifikationer, men vi har også mod på at opbygge din erfaring inden for området:

  • Du har erfaring som informationsarkitekt med fokus på data warehouse og data governance
  • Du kender til Fællesoffentlig Digital Arkitektur eller lignende arkitekturframeworks
  • Du har erfaring med begrebs- og datamodellering, eksempelvis UML
  • Du har kendskab til arkitekturdokumentationsværktøjer, eks. Archimate eller Qualiware.
  • Du udviser initiativ til at udforske problematikker og finde løsninger
  • Du har kendskab til værktøjer til ETL, Storage og BI rapportering.
  • Du kan omsætte forretningskrav til krav til informationsarkitekturen og vores data governance
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidat eller Ph.d.-niveau eller anden it-faglig uddannelse. Vi søger en med erfaring på området, men vil også gerne høre fra dig som har brug for at udvikle dig inden for feltet.

Om os
Du kan se frem til at blive en del af en styrelse i udvikling med dygtige og ambitiøse kollegaer. Du kan forvente en travl hverdag – til gengæld lover vi, at du får en stejl læringskurve med mange spændende udfordringer. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Udvikling af medarbejdere er centralt for Vurderingsstyrelsen, så hvis du bliver ansat hos os, vil vi sammen lægge en plan for din karriereudvikling, som også tager hensyn til hvor du er i dit liv. Du vil blive en del af et fagligt kompetent og centralt kontor i Vurderingsstyrelsen, ligesom du via dit ansvarsområde vil indgå i et stærkt og udviklende samarbejde med andre kolleger i den samlede Skatteforvaltning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 6. august.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rune Bonnerup på 26 52 52 69.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lindevangs Allé 8-12, Frederiksberg.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle, Lindevangs Alle 8, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170771&DepartmentId=9410&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet