BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du nogle timer engang imellem til at bruge sammen med en sød og kærlig pige på 4 år, med infantil autisme? Placeringen af timerne aftales mellem dig og pigens mor!
Om jobbet
I Valby bor en sød og glad pige på 4 år med infantil autisme. Hendes mor kunne rigtig godt bruge din hjælp til at være sammen med pigen nogle timer om måneden.
Hun elsker at gå på legepladsen og hygger sig med at lave puslespil. Det kunne være eksempler på, hvad I kan lave sammen.
Pigen har et nonverbalt sprog, men er rigtig god til at tyde og forstå piktogrammer, som er en måde I kan kommunikere med hinanden på.
Når du er sammen med pigen, aflaster du pigens mor, hvilket er en stor hjælp for familien.
Om dig
Du er ufaglært og har eventuelt erfaring med autisme. Du har måske kendskab til piktogrammer, eller også er du interesseret i at lære det. Derudover er du god til at skabe ro og struktur, og så er du klar på at lege sammen med pigen, og skabe nogle hyggelige stunder sammen.
Arbejdstid
Jobbet består af 9 timer pr. måned, og hvordan de fordeles aftales mellem dig og moren.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Skriv gerne i ansøgningen hvad der motiverer dig til stillingen her, og hvad du kan bidrage med (kan både være personligt og fagligt).
Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137527
Via e-mail: ach@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872846