Handicaphjælper søges i Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du være en af Sissels bedste venner?

 

Vi søger 1-3 handicaphjælpere til vores datter Sissel der indimellem kan hjælpe med at passe Sissel hjemme hos os i Glostrup (tæt på offentlig transport).

 

Det drejer sig om enkelte timer, dage eller weekender der aftales løbende. Og gerne en person der kan i hverdage og dagtimer efter aftale. Det kan være med og uden overnatning (i eget værelse). Også gerne længere perioder som f.eks. 1 uge, eller flere dage i træk.

 

Da vi selv er Sissels primære passere, vil du være her når vi skal andre ting. Så det er IKKE i et fast skema, men ad hoc. Vagtplanen laves som udgangspunkt for en tre måneders periode.

 

Sissel er 24 år gammel og går til dagligt i dagtilbud på JAC Vestegnen. Hun hentes med bus hverdage ca. 8:40, og kommer hjem igen ca. kl. 15. Hvis man skal passe Sissel i længere perioder, har man dagtimerne til sig selv. Dog skal man være forberedt på, at der kan være hjemmedage for Sissel i forbindelse med sygdom, eller dårlige nætter.

 

Hun er en rigtig hyggemås, der elsker at hygge, høre musik, se tv, at gå ture og blive nusset om. Hun nyder også oplevelser som Zoo, Den Blå Planet, shopping m.m.

 

Hun er 100 % kørestolsbruger og har ingen gangfunktion og kræver 100 % hjælp til personlig pleje – herunder mad via PEG sonde og bleskift. Sissel har også epilepsi. Det er dog ikke så ofte hun har anfald. Sissel har ikke et verbal sprog, men kommunikerer med kropssprog og lyde. Hendes kognitive alder er ca. 1-2 år.

 

Sissel er generelt en meget glad og nem pige, men kan også til tider være krævende. Hun har et blandet søvnmønster, der kan kræve at man nogle gange skal være længe oppe om aftenen/natten.

 

Du er:

  • Ansvarsbevidst
  • Rummelig
  • Tålmodig
  • Glad for sjov og ballade og ikke bange for at lave sjov med Sissel
  • Fleksibel
  • Mødestabil
  • Det er rigtig vigtigt, du har en høj hygiejnestandard og har kendskab til de hygiejniske retningslinjer
  • Ryddelig
  • Ikke bange for at vaske en maskine tøj, hvis nødvendigt (hvis Sissel har haft et ”uheld”)
  • Ryger/ikke ryger er underordnet – der må dog kun ryges udenfor
  • Kørekort er IKKE et krav!
  • God fysik, da Sissel er 100 % plejekrævende og kræver noget fysisk håndtering
  • Kæmpe erfaring er ikke nødvendig – så længe empati og lyst er til stede.

 

Der er alle hjælpemidler i hjemmet som lift, hæve/sænkbart bruse/skifteleje og hæve/sænkbar seng.

 

Vi lægger meget vægt på, at selv om Sissel er sammen med en hjælper, skal det være hyggeligt og hjemligt. Det må ikke blive ”bare en pligt” eller institutionsagtigt. Det skal også siges, alle de plejere vi har haft tilknyttet igennem tiden, altid har hygget sig i Sissel selskab og taget hende, og vores hjem, til sig.

 

Er du studerende, kan du sagtens f.eks. læse lektier imens du passer Sissel. Spiller du musik, er det heller ikke et problem. Vi er et hjem med både guitarer og klaver, og Sissel elsker musik, og elsker at der bliver spillet for hende. Så der er plads til både ens studier og hobby når man er sammen med Sissel.

 

LOBPA varetager arbejdsgiverbeføjelserne for denne ordning. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes derfor gennem LOBPA, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere, se mere på www.lobpa.dk.

 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte mig via mail: aksoeby@gmail.com eller PM.

 

Send din ansøgning, cv og evt. billede på mail til aksoeby@gmail.com.

 

Lad os mødes og få en snak, og du kan møde Sissel.

 

Glæder mig til at høre fra dig 🙂

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: aksoeby@gmail.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861633

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet