ADHD kan føles som en otte-sporet motorvej, hvor hjernen arbejder i et ekstra gear. For mange betyder det evnen til at jonglere med mange tanker, finde kreative løsninger og handle impulsivt. Men det kan også være en udfordring at overkomme dagligdagens opgaver og holde fast i sine planer.
Mikkel Bechs personlige erfaringerMikkel Bech, forfatter til bogen "Min (u)perfekte hjerne - en personlig guide til et godt liv med ADHD", vil dele sine erfaringer og de strategier, han har udviklet for at håndtere livet med ADHD. Som en af de mange danskere, der er i behandling med ADHD-medicin, tilbyder Mikkel indsigt i, hvordan man kan holde fokus, opretholde motivation og skabe struktur i hverdagen.
Praktiske strategier og personlig udviklingForedraget vil give deltagerne konkrete redskaber til at skabe struktur, både i hverdagen og økonomien, samt til at bruge sin energi effektivt uden at brænde ud. Der vil også blive talt om, hvordan man kan navigere relationer og intimitet med ADHD.
Efter Mikkels præsentation vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere indsigt i, hvordan man kan leve et godt liv med ADHD.
Praktisk information
Dato: Torsdag den 20. februar 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Biblioteket i Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand
Entré: 50 kr
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her