Er du en af vores nye logopædkollegaer?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fået nye opgaver, så derfor søger vi to logopæder, én på fuld tid og én på 20 timer. Som logopæd / tale-hørekonsulent i Hvidovre Kommunes PPR, vil du blive del af en helt særlig arbejdsplads, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd, og hvor vi drives af at gøre en forskel for børn og deres familier.

I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager fælles ansvar for deres udvikling og trivsel og vi tror på, at børn i trivsel lærer bedst. Vi arbejder derfor målrettet og ambitiøst sammen om at udvikle inkluderende fællesskaber i kommunens skoler, dagtilbud og specialtilbud samtidig med, at vi bliver klogere på børnenes forudsætninger for at indgå heri. Vi vil altid være en aktiv del af holdet omkring rettidige, udviklende og understøttende indsatser i alle læringsmiljøer for børn og unge i Hvidovre. Vi arbejder med konsultative indsatser, vejledning og rådgivning af netværket af voksne omkring børnene samt med undersøgelsesforløb og udarbejdelse af pædagogisk-logopædiske vurderinger på indstillede børn.
 

Vi har et højt fagligt niveau og prioriterer tiden til, at vi sammen kan udvikle os og sparre med hinanden. Vi leder efter dig, der er uddannet audiologopæd / tale-hørekonsulent og som har fokus på de sproglige læringsmiljøer og arbejder med et systemisk syn på børn og familiers udviklingsmuligheder. Metodisk arbejder vi bl.a. ud fra det canadiske Hanenprogram Learning Language and Loving It, som vi alle, samt kommunens pædagogiske vejledere, er blevet certificeret i. Det er dog ikke et krav, at du er certificeret heri. Det vigtige er, at du kan arbejde selvstændigt, men også, at du trives i og aktivt bidrager til et tæt samarbejde med både PPR’s øvrige medarbejdere og i forhold til samarbejdspartnere både på skoler og dagtilbud om den tidlige tværfaglige indsats.

"Vi samarbejder på tværs af fagligheder, så vi sammen ser hele barnet og får lettere ved at målrette indsatsen." Charlotte, logopæd.

Som logopæd hos os vil du opleve en varierende og spændende hverdag, hvor der er stor indflydelse på egen opgaveløsning Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde, og derfor skal du trives med at have overblikket over dine arbejdsopgaver og ansvaret for dem. Du vil skulle arbejde med både skole og dagtilbudsområdet og der er mulighed for også at være tilknyttet et dagtilbud med specialpædagogiske pladser. Herudover er det vigtigt, at du er i stand til at agere roligt og tillidsskabende i komplekse situationer. Du vil blive en del af en kompetent og engageret logopædfaggruppe, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde er en vigtig del af hverdagen samtidig med, at vores sociale fællesskab også trives.

"Vi har teammøder og faggruppemøder hver uge, hvor der er plads til, at vi både fagligt og socialt kan inspirere og sparre med hinanden." Malene, logopæd

Vi kan tilbyde:

  • En Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der betjener Hvidovre Kommunes børn i dagpleje, dagtilbud, skoler og et skole-behandlingshjem
  • Et tæt forpligtende samarbejde med dygtige logopædkolleger, som er organiseret i teams
  • Et tæt tværfagligt samarbejde om opgaveløsninger sammen med psykologer, konsulenter og administrativt personale
  • Et PPR, hvor arbejdet med barnets kontekst er en naturlig del af arbejdsopgaverne
  • Et PPR, som bevarer kompleksiteten og nuancerne i synet på børn
  • En spændende og travl arbejdsplads, hvor åbenhed, faglighed, engagement og udvikling er i højsædet
  • Intern supervision og støtte til arbejdsområder, som man ikke har erfaring med samt coaching i jobstarten

I vores PPR arbejder vi tæt sammen på tværs af vores fagligheder, der består af 13 logopæder, 17 psykologer, 6 specialpædagogiske vejledere og 4 administrative medarbejdere. Vi er forankret i Center for Skole og Uddannelse, og har derudover et nært samarbejde med Center for Børn og Familier. Det er en nyoprettet stilling på 37 timer og der arbejdes efter en årsnorm.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive en mail til leder af PPR Martina Stendel ayg@hvidovre.dk. Du vil herefter blive kontaktet.

Angiv i ansøgningen hvilke stilling du er interesseret i.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 4. juni

Ansættelsessamtaler finder sted d. 8. juni samt 2. samtaler d. 15. juni. Tiltrædelse er d. 1. august 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=94e372b6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=94e372b6&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834489

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet