BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ekstra hænder til vores børnehave
Vi mangler 1 engageret pædagog/pædagogisk assistent til vores børnehave.
Vi er så heldige at have fået tilført nogle særlige midler til at lave en ekstra indsats for udsatte børn i vores dejlige børnehus, og ønsker generelt, at få styrket vores børnehaveafdeling.
Nattergalen er certificeret som en Idrætsinstitution, hvilket betyder, at vi altid er på udkig efter nye spændende aktiviteter der opfordrer til leg og bevægelse.
I Nattergalen har vi altid gang i meget. Vi arbejder tematisk og vi er gode til at bruge vores faciliteter, som de fleste vil misunde. Vi vægter at dele os op i mindre grupper, men er også optaget af værdien i, at kunne samles på tværs.
Vi er kendetegnet ved at have Brøndbys største daginstitutions legeplads, og vi prioriterer udelivet højt. Vi ligger i et område med både skov og strand og udforsker gerne både nær og fjern, hvor vi har el-cykler, som kan bruges til at komme lidt længere end benene tillader det.
Inden døre er vi fordelt på stuer, men har også diverse funktionsrum såsom; motorikrum, bibliotek, pædagogisk køkken, værksted og råder desuden over en stor sal, hvor der laves utallige motoriske aktiviteter og fælles arrangementer. Vi har et stort hus, med virkelig mange muligheder for børnene: men som mange siger: føles vi ikke store.
Vi har fokus på vores grundorganisering, arbejder med tidlig indsats og at gøre det simple værdifuldt. Vi er grundige i vores forældresamarbejde og samarbejdet med PPR, for hele tiden at kvalificere vores arbejde.
Vi prioriterer uddannelse og udvikling højt, og har ambition om hele tiden at udvikle kvaliteten i huset. Vi har en stor personalegruppe, med mange forskelige kompetenceområder – nogle interesserer sig mest for det kreative, nogle inde for bevægelse, sprog mv., hvilket tilgodeses i vores fokusgrupper, som vi holder jævnligt. Vi er optaget af det gode arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden forsøger at spille hinanden bedre.
Vi holder stuemøder i arbejdstiden og arbejder kontinuerligt i en evaluerende praksis og med afsæt i viden, justerer vi hele tiden vores praksis. Det er selvfølgelig vigtigt at have stor lyst til at fortsætte arbejdet med at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan - fra papir til praksis.
Vi forventer;
- At, du har gode kommunikative evner både i forhold til de enkelte børn og samarbejdet med forældre og kollegaer
- At du kan igangsætte fysiske aktiviteter med et Idrætspædagogisk sigte
- At du er god til at organisere hverdagen i samarbejde med dine kollegaer.
- At du kan se det positive i at arbejde hus med mange kulturer
- At du er interesseret i sprogarbejde
Vi finder det vigtigt at du har blik for læringsmiljøet og formår at arbejde tematisk, hvor kun fantasien sætter grænser – og her er der højt til loftet. Du skal kunne igangsætte og deltage i aktiviteter der fanger børnenes interesse samtidig med, at du har blik for børnenes selvinitierede lege og perspektiver.
Vi tilbyder et stort hus, med aktive medarbejdere og gode muligheder for ikke at kede sig.
Du bliver en del af en kommune og forvaltning, hvor børneområdet prioriteres højt. Vi prioriterer bl.a. en høj pædagogandel og arbejder ud fra vores overordnede strategi Brøndby 2030 og den styrkede pædagogiske læreplan.
I Brøndby Kommune har matrikelledelse – hierarkiet er fladt, tilliden til den enkelte stor, og vejen fra det udførende led til de overordnede beslutningstagere kort. Det giver gode forudsætninger for det tætte samarbejde på tværs.
Der må påregnes møder uden for den normale arbejdstid, herunder 1 årlig personalelørdag.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børnehuset Nattergalen ved leder Pernille Dyvekær og 4328-2472 el. 6173-1941 hvor der evt. kan aftales et besøg.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist:
15-11-2023
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Tybjergparken 4 A, 2660 Brøndby Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929226