Driftsleder søges til Frederiksberg Badene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være del af et dynamisk miljø med mulighed for at sætte dit præg på virksomheden og styrke kulturen? Har du erfaring med personaleansvar og ledelse, og er du en stærk formidler? Så er du måske den, vi søger til en stilling som driftsleder med et stort personaleansvar i Frederiksberg Badene.

Jobbeskrivelse
Som driftsleder bliver din fornemste opgave at spille dine kolleger gode og have det store overblik over ressourcestyringen i driften. Du bliver ansvarlig for at koordinere og uddelegere opgaver på tværs af afdelingerne i tæt samarbejde med dygtige kolleger, så I sammen kan sikre den bedste oplevelse og service for svømmehalsgæsterne. Du får dermed mulighed for at sætte rammerne for den overordnede drift og derigennem bidrage til at optimere og sikre kvaliteten af arbejdsgange såvel som medarbejdernes trivsel. Samtidig får du det overordnede ansvar for sikkerheden i svømmehallerne.

Du har direkte ledelsesansvar for et hold af teamledere, der tager sig af den daglige, opgavenære kontakt til servicemedarbejderne (livredderne). Du refererer til virksomhedslederen for Frederiksberg Badene og indgår i et ledelsesteam med yderligere to ledere på samme niveau som dig.
Dine primære arbejdsopgaver

  • tilrettelægge, beskrive og lede gode arbejdsgange
  • varetage det overordnede ansvar for vagtplanlægning i overensstemmelse med FOA-regulativer
  • understøtte og lede teamlederne, så de kan varetage den vigtige nærledelse af servicemedarbejderne
  • udarbejde materiale til stillingsbeskrivelser, KPI’er og andet relevant, herunder on-boardingplaner og servicebeskrivelser
  • stå for ressourcestyring og overordnet koordination i den forbindelse
  • udføre løbende opfølgning og ajourføring af manualer og driftsopgaver
  • afholde medarbejderudviklingssamtaler med alle servicemedarbejdere og teamledere
  • afholde personalesamtaler med servicemedarbejdere ifm. sygdom og lignende.
Vi forventer, at du
  • har minimum 3-4 års erfaring med personaleledelse, meget gerne fra en offentlig institution, og helst også en diplomuddannelse i ledelse eller anden relevant ledelsesuddannelse
  • kan lede og støtte en større medarbejdergruppe
  • er struktureret og diplomatisk og har stærke samarbejdskompetencer
  • er en stærk formidler og kommunikator
  • er empatisk og formår at skabe sammenhængskraft
  • arbejder struktureret
  • kan bevare roen og overblikket, også når opgaverne er mange
  • hurtigt kan sætte dig indgående ind i FOA-området og overenskomster, hvis du ikke allerede har kendskab hertil.
     
I stillingen får du en unik mulighed for at sætte dine faglige såvel som menneskelige kompetencer i spil. Du har tæt føling med, hvad der sker på gulvet, og dit bidrag skaber værdi for gæster og medarbejdere.


Om Frederiksberg Badene
Frederiksberg Badene hører under Frederiksberg Kommune og består af Frederiksberg og Flintholm Svømmehal. Frederiksberg Svømmehal åbner snart igen efter en længerevarende renovering.

Frederiksberg Badene er i en spændende udvikling, hvor vi bygger en helt ny organisation op, men samtidig bestræber os på at fastholde den mangfoldighed og hjertevarme, der kendetegner vores kultur i dag.

Dine kommende kolleger sørger i en travl og afvekslende hverdag for sikkerhed, service, rengøring og salg til de mange svømme-, kurbads- og cafégæster. Frederiksberg Badene har medarbejdere med et højt fagligt niveau, der alle bidrager med unikke kompetencer og forskellige baggrunde. Når organisationen er fuldt udbygget, forventes det, at medarbejderstaben bliver på cirka 100-120 personer.
Frederiksberg Kommune kræver forevisning af straffeattest og børneattest ved ansættelse. Frederiksberg Kommune er en røgfri arbejdsplads.Søg stillingen
Brug ansøgningslinket for at søge stillingen. Vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Frederiksberg Badene. Der afholdes løbende interviews. For yderligere information om jobbet kan du kontakte konsulent Mads Siersbæk Alexandersen på 92 92 05 04 eller Sourcing Partner Florian Corradi på 48 80 87 44.
 
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse.Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b03414c8-ca1c-4d7f-b3ee-49635f10c433

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5819263

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet