BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som direktør til Datatilsynet er ledig til besættelse fra den 1. august 2023.
Om stillingen
Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. En kerneopgave for Datatilsynet er at yde rådgivning og vejledning om behandling af personoplysninger. Datatilsynets opgaver omfatter herudover bl.a. behandling af klagesager, inspektioner hos offentlige myndigheder og private virksomheder mv., behandling af anmeldelser af og ansøgninger om tilladelse til behandling af personoplysninger og deltagelse i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Datatilsynet afgiver endvidere udtalelser om lovforslag og udkast til bekendtgørelser og cirkulærer mv., der har betydning for beskyttelse af privatlivets fred.
Datatilsynet, der består af Datarådet og et sekretariat, har et budget på ca. 55 mio. kr. årligt og beskæftiger omkring 80 medarbejdere.
Direktøren har det overordnende ansvar for Datatilsynets forvaltning og økonomistyring. Direktøren varetager endvidere opgaver inden for det internationale arbejde, bl.a. i regi af Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Om dig
Som direktør i Datatilsynet forventes det, at direktøren har gode lederevner og kan forene varetagelsen af Datatilsynets opgaver med udviklingen af en god og attraktiv arbejdsplads. Det kræver en person med strategisk udsyn, organisationsforståelse, tillidsskabende ledelsesstil, gennemslagskraft og gode evner for både intern og ekstern kommunikation.
Der lægges vægt på, at ansøgere har en juridisk kandidateksamen (cand.jur.) og er fagligt velkvalificeret med solid ledelsesmæssig erfaring fra en eller flere større virksomheder, herunder gerne en offentlig virksomhed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, og stillingen besættes varigt på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre den pågældende i forvejen er udnævnt tjenestemand. Stillingen er placeret i løngruppe 2. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at den pågældende kan sikkerhedsgodkendes.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR-chef Trine Dahl, Justitsministeriet, tlf. 3044 7881.
Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag d. 5. juni 2023 kl. 12.00.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169012&DepartmentId=6049&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834918