BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er en fuldtidsstilling med start 01-10-2023.
Stillingen er særligt spændende for dig, som har erfaring med sagsbehandling på voksenområdet, og har kendskab til hvilke støtteforanstaltninger en kommune kan tilbyde, samt hvorledes diverse lovområder spiller sammen.
Om stillingenDu kommer til at indgå i et lille team, der udgør vores Modtagelse i Voksenrådgivningen. Teamet afklarer alle nye henvendelser til afdelingen, yder råd og vejledning, samt koordinerer og håndterer akutte situationer for socialt udsatte borgere. Teamet varetager desuden afdelingens herberg- og krisecentersager, hvilket betyder, at de sagsbehandler for borgere, der er udsat for hjemløshed eller vold og har brug for en koordineret indsats. Derudover arbejder teamet med forebyggelse af hjemløshed i sager.
Du kommer til at have en myndighedsfunktion og har et bredt samarbejde, både internt med bl.a. gadeplansmedarbejdere, socialpsykiatri, housing first, ydelsesafdelingen og boliganvisningen, samt eksternt samarbejde, med bl.a. psykiatrien, politiet og boligselskaber.
Teamet deltager i Kriminalpræventivt netværk (KPI), hvis formål er at styrke det tværfaglige samarbejde omkring unge kriminelle, samt PSP-K, hvis formål er at koordinere politiets, kriminalforsorgens, de sociale myndigheders og psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte.
Teamet har et dagligt tæt samarbejde med fordeling af opgaver imellem sig og hjælper hinanden med sparring.
Dit arbejdeI din funktion har du den indledende dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere, hvor du yder råd og vejledning indenfor servicelovens kapitel 5, og afklarer nye henvendelser til afdelingen. Du kommer også til at arbejde med forskellige typer af sagsbehandling i vores herberg- og krisecentersager, og kommer til at varetage diverse administrative opgaver, som bl.a. ansøgning om værgemål og ansøgninger om socialt frikort.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan indsatser kan understøtte hinanden. Vi koordinerer på tværs af forvaltninger og andre myndigheder og har blik for at inddrage netværk, relevante samarbejdspartnere og også gerne frivillige organisationer.
Vi lægger særligt vægt på det gode samarbejde med borgerne og på at imødekomme deres ressourcer via vores rehabiliterende fokus.
Dine faglige og personlige kvalifikationer- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, men kan også have en anden relevant socialfaglig uddannelse, som du kan sætte i spil under forudsætning af, at du ønsker at bestride en myndighedsfunktion. Du ser dokumentation, som en integreret del af dit arbejde, og du evner at sikre borgernes retssikkerhed. Det falder dig naturligt at sætte fokus på borgernes ressourcer og håb og lede efter de små tiltag, der kan bringe dem tættere på deres drømme.
- Du forstår at navigere i spændet mellem at yde en god service samtidig med, at du skaber gode løsninger sammen med borgerne.
- Du er nysgerrig og inkluderende i dit menneskesyn og i din tilgang - og i dit samarbejde med kollegaer, såvel som ledelse.
- Du er empatisk og robust og kan agere roligt og bevare overblikket overfor borgere, der er i krise eller blot er frustrerede over deres situation.
Bliv en del af
- En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde og socialt samvær højt, da vi tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab.
- Et spændende arbejdsområde med mulighed for at anvende og udvikle dine socialfaglige kompetencer.
- Løbende faglig sparring og supervision.
- Dygtige og engagerede kolleger.
- Et imødekommende team med en stærk holdånd - hvor der også er plads til, at du kan sætte dit præg og bidrage med din viden.
Stillingen er forankret i Voksenrådgivningen i Center for Handicap og Psykiatri. Voksenrådgivningen varetager sagsbehandling og koordination af den socialfaglige indsats for borgere over 18 år i henhold til serviceloven. Målgruppen er voksne borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne; herunder handicap, psykiatri, hjemløse og rusmiddelsområdet.
I Voksenrådgivningen er vi 17 socialfaglige rådgivere samt to rusmiddelkonsulenter. Vi arbejder i teams, samtidig med at vi hjælper hinanden på tværs. Vi er en blandet personalegruppe, der har det godt med hinanden, og løbende arbejder med arbejdsmiljøet - og vægter det meget højt.
Løn og ansættelseStillingen er på 37 timer om ugen og aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn i forhold til kvalifikationer og funktioner.
Yderligere oplysningerEr du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Camilla West Thinggaard 93513479 (ferie uge 31-33) eller faglig leder Yasamin Javaheri 41866802.
Ansøgningsfrist og samtalerAnsøgningsfrist er søndag den 20-08-2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 24-08-2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8232a486)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Voksenrådgivningen, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8232a486&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888514