Brøndby Strand SFO søger pædagog 25 - 30 timer i Klub Strandkanten pr. 1.12.23

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi er med i et projekt, som gennem det næste år skal højne fritidspædagogikken i vores klub, har vi fået mulighed for, midlertidigt at ansætte en pædagog 25 - 30 timer ugentligt. Stillingen er på 30 timer ugentligt, men kan være på mindre timer, hvis det ønskes. Stillingen løber frem til 30.6.2024.

Vi er en fritidsklub i Brøndby Strand med ca. 120 indmeldte børn, hvor vi pt. er 4 faste pædagoger, vi er et sted, hvor vi sætter børnenes fritid og trivsel i højsædet. Klubben skal være et sted med et blandet udbud af voksne, så der altid er en at snakke med. Et sted med gode kammerater, man kan hygge sig sammen med, og et sted med et blandet udbud af aktiviteter inden for områder som bevægelse, musik, dans, spil og kreativitet.
Vi tilbyder i øjeblikket kreaværksted, springhal, spil, konkurrencer, billard, bordtennis, bål, hyggeligt samvær.

Vi er et sted med mange bolde i luften, vi har

  • understøttende undervisning i 4. og 5. klasserne,
  • samarbejde med indskolingen om 3. klasserne, som begynder hos os 1. maj,
  • hverdagene i klubben med dets mange aktiviteter,
  • aftenåbninger 2 gange om ugen enten i klubben med et givent tema eller på ture,
  • aftenfester, der følger årets gang, nogle kun for børnene, nogle hvor forældrene deltager.
  • Overnatninger,

Vi søger en som har lyst til at indgå i vores fælleskab, og som meget gerne må kunne tilbyde noget af det vi ikke har så meget af, f.eks. musik, rollespil eller udendørs sport, men det vigtigste er, at du brænder for dit arbejde, kan arbejde i kaos, er omstillingsparat, og frisk på at hjælpe, hvor det kniber. Humor spiller en stor rolle i personalegruppen.
Dine timer vil primært ligge mellem 13 og 17, men du skal også kunne tage en aften eller to om ugen, som er til kl. 20. Dine timer kan svinge fra uge til uge, men vil gennemsnitligt ligge på 25 - 30 timer.

Ansøgningsfrist fredag d. 27.10.23, der vil afholdes samtaler i uge 44, formentlig torsdag eftermiddag. 
Vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen ønskes besat 1.12.23 eller snarest derefter.

Hvis ovenstående har din interesse, så ring til os og lav en aftale om at komme på besøg, så vi kan hilse på hinanden, og du kan se stedet, inden du evt. søger stillingen. Du kan ringe til Lisbeth på 26 81 90 01.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Dyringparken 1, 2660 Brøndby Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926474

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet