BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
GENOPSLAG - Ny kollega til opsøgende og tryghedsskabende gadeplansarbejde snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt
Vi fandt ikke den rigtige medarbejder i første omgang og prøver derfor igen.
Vi søger en socialpædagog med lyst til at arbejde med forebyggende indsatser for unge gennem opsøgende arbejde på gadeplan og i væresteder.
Ungeenheden i Brøndby (UIB) arbejder med unge i målgruppen 13-30 år, der som udgangspunkt ikke benytter sig af kommunens organiserede aktiviteter. Det betyder, at der er et særligt fokus på unge med bekymrende adfærd, der har brug for en hjælpende hånd til at komme videre i livet. Ungeenheden indgår i Brøndby Kommunes SSP-indsats.
Ungeenheden yder støtte, hjælp og faglig kompetent vejledning til unge, der har brug for en hjælpende hånd og lægger stor vægt på at have en rød tråd i forskellige forløb med de unge for at skabe stabilitet og varige resultater.
Arbejdet med de unge foregår både på gadeplan, hvor der dannes relationer gennem opsøgende arbejde samt i et af de to væresteder, Ungeenheden råder over. Ungeenheden arbejder brobyggende til de øvrige tilbud, kommunen har, således at unge får mulighed for at indgå i positive fællesskaber.
Om dig:
- Du er uddannet pædagog med nogle års erfaring.
- Har viden om udsatte børn og unges forhold.
- Du værdsætter at arbejde på gadeplan og være ”ude i marken” blandt de unge.
- Du kan lægge halvdelen af din arbejdstid om aftenen.
- Du har kendskab til forebyggelsesmetoder, herunder meget gerne konflikthåndtering og genoprettende praksis.
- Du har erfaring og interesse for brobygning mellem forskellige tilbud.
- Du kan prioritere din tid og opgaver, og du arbejder målrettet og struktureret.
- Du forstår betydningen af det gode, tætte og tillidsfulde forældresamarbejde.
- Du kan igangsætte aktiviteter på gadeplan, såvel som i vores væresteder.
- Du kan arbejde selvstændigt, og samtidig være teamplayer.
- Du har kørekort B, og egen bil.
Opgaver i Ungeenheden:
- Planlægger og gennemfører opsøgende arbejde på gadeplan, herunder kortlægning.
- Planlægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter og forløb med målgruppens unge – individuelle og gruppe.
- Planlægger og gennemfører tryghedsskabende aktiviteter i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere (eksempelvis boligselskaber).
- Tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde, koordinering og mødevirksomhed med relevante samarbejdspartnere (eksempelvis som en del af kommunens SSP-indsats).
- Bemander vores væresteder, og igangsætter projekter og aktiviteter i disse.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor der ikke er to dage der er ens.
- Engagerede og fagligt ambitiøse kollegaer, som også har det sjovt.
- Stor mulighed for at tilrettelægge eget arbejde, men også være en del af et team.
- Supervision, kurser og temadage.
- Gode ansættelsesvilkår.
Kan du se dig selv i stillingen, modtager vi meget gerne din ansøgning, hvor vi vil sætte pris på at høre om, hvordan du vil sætte din faglighed i spil og dermed dine tanker om det du kan bidrage med i enheden og i det opsøgende arbejde.
Ansøgningsfrist: mandag d. 13. november 2023, kl. 12.00
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Tjørnevangen 9, 2660 Brøndby Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/genopslag-ny-kollega-til-opsogende-og-tryghedsskabende-gadeplansarbejde-snarest/j5afsi/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905431