BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nattergalen kender du den,
og har du hørt den synge i de store, mørke skove?
Lille sanger, du er min ven,
hvornår får jeg mon lov at høre dig igen?
Vi søger en ny pædagog til vores børnehaveteam i Børnehuset Nattergalen; hvor børn får lov til at synge deres egen sang
Nattergalen er kendetegnet ved at have god plads. Vi har adgang til diverse funktionsrum, såsom; motorikrum bibliotek/fortælleværksted, værksted. Herudover råder vi over en stor sal, hvor der laves utallige motoriske aktiviteter, som ligger godt i tråd med, at vi er idrætscertificeret.
Vi er kendetegnet ved at have Brøndbys største daginstitutions legeplads, med alt fra tippyer, bålhus og gynger, og vi prioriterer udelivet højt. Vi ligger i et område med både skov og strand og udforsker gerne både nær og fjern, hvor vi har el-cykler, som kan bruges til at komme lidt længere end benene tillader det.
I Nattergalen prioriterer vi uddannelse og udvikling højt, og har en ambition om hele tiden at udvikle kvaliteten i huset. Vi er en stor personalegruppe, med mange forskellige kompetenceområder som tilgodeses i vores fokusgrupper: Hvert team har en ambassadør indenfor natur & udeliv, inklusion, sprog, mv., som mødes kontinuerligt til refleksion med de øvrige ambassadører.
Sammen skaber vi trygge og udviklende rammer for fremtiden
Vi arbejder med tidlig indsats og at gøre det simple værdifuldt. Vi er grundige i vores forældresamarbejde og samarbejdet med PPR, for hele tiden at kvalificere vores arbejde.
I Nattergalen har vi altid gang i meget. Vi har fokus på udviklende læringsmiljøer og arbejder bevidst med voksenpositionering, hvor vi guider og støtter børnene i deres hverdag gennem tydelighed. Det er selvfølgelig vigtigt at have stor lyst til, at fortsætte arbejdet med at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan - fra papir til praksis.
Vi forventer;
- At, du har gode kommunikative evner både i forhold til de enkelte børn og samarbejdet med forældre og kollegaer
- At du er nærværende og vægter børneperspektiver højt
- At du kan igangsætte aktiviteter med et pædagogisk sigte
- At du er god til at organisere hverdagen i samarbejde med dine kollegaer
- At du kan se det positive i at arbejde hus med mange kulturer
- At du er interesseret i sprogarbejde
Vi finder det vigtigt at du har blik for læringsmiljøet og formår at arbejde tematisk, hvor kun fantasien sætter grænser – og her er der højt til loftet. Du skal kunne igangsætte og deltage i aktiviteter der fanger børnenes interesse samtidig med, at du har blik for børnenes selvinitierede lege og perspektiver. Vi ser legen som børnenes vigtigste vej til læring og udvikling, og en kilde til at skabe stærke relationer.
Vi tilbyder et stort hus, med aktive medarbejdere og gode muligheder for ikke at kede sig. Vi er optaget af det gode arbejdsmiljø og forsøger hele tiden, at spille hinanden bedre som et samlet hus.
Der må påregnes møder uden for den normale arbejdstid, herunder 1 årlig personalelørdag.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børnehuset Nattergalens leder; Pernille Dyvekær 6173-1941 eller souschef; Hamide Kara 2485-5088 hvor der evt. kan aftales et besøg.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Tybjergparken 2E, 2660 Brøndby Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113942